Netværkets historie

Netværkets opstart

Netværk for kvinder i filosofi blev grundlagt i 2005 af to kvindelige ph.d.-studerende, der savnede en fælles platform til erfaringsudveksling. De to kvinder var Esther Oluffa Pedersen, nu lektor i filosofihistorie på Roskilde Universitet og Louise Fabian, nu lektor på Aarhus universitet.

De mødtes til et ph.d.-seminar, hvor de deltog som de eneste kvinder, og i løbet af seminaret diskuterede de situationen som kvindelige forskere i et mandsdomineret miljø.

Disse diskussioner resulterede i det første netværksmøde i 2006, afholdt under Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde. Her dukkede der mellem tyve og tredive kvindelige fagfilosoffer op – en del af dem uden ellers at deltage i DFS’s årsmøde. Samme sommer blev der afholdt stiftende årsmøde i Odense, igen med opbakning og deltagelse fra mange engagerede kvindelige fagfilosoffer.

Netværket var en realitet.

Netværkets projekter og aktiviteter

Siden netværkets start er det gået frem og tilbage med aktiviteter i netværket. Efter der blev enighed om de første vedtægter, fungerede netværket regelmæssigt i et par år med fire årlige arrangementer; et oplysningsmøde om ansøgning af ph.d., et specialeseminar, årsmøde med konference og en semesterstartsforelæsning.

For at øge kendskabet til netværket blev der i 2009 taget beslutning om at lægge projektforslag ud på Aalborg og Roskilde Universitet. Det resulterede i et samarbejde med en bachelorgruppe fra Aalborg universitet om udviklingen af en ny hjemmeside, og samarbejde med en specialestuderende på Roskilde Universitet om en kommunikationsstrategi for netværket. Dette arbejde optog netværket en stor del af 2010 og 2011.

I 2012 kom et samarbejde med det norske netværk Bergensnettverket for Kvinner i Filosofi. Det udmøntede sig i en konference for kvindelige filosoffer under temaet ”Filosofi og grensen”. Konferencen er sidenhen blevet gentaget årligt (med en smule forskydning), skiftevis i Bergen og i København.

Netværkets bestyrelse gennemgik i 2014 et generationsskifte, hvor forkvinde Esther Oluffa Pedersen og næstforkvinde Anne-Marie Christensen trak sig tilbage fra bestyrelsen og gav stafetten videre til yngre kræfter. Daværende ph.d.-studerende Nana Kongsholm overtog posten som forkvinde.

De efterfølgende år efter kom flere nye ansigter til, og netværkets aktiviteter ændrede sig i takt med den store udskiftning. Projekter og arrangementer er de senere år blevet planlagt løbende, og netværket er gået væk fra nogle af aktiviteterne på det faste årshjul, men har fastholdt semesterstartsforelæsningen og konferencen som årlige begivenheder.

Arbejdet med formidlingen og udbredelsen af kendskabet til netværket fortsætter, særligt gennem en opdateret hjemmeside samt større aktivitet på de sociale medier.

Diskussioner om netværkets formål og virke

Allerede i netværkets opstart var der store ambitioner for dets virke; man ønskede at dække akademisk filosofi bredt med både gymnasieskoler, universiteter og erhvervsliv som målgruppe, og der blev talt om igangsættelse af feministiske filosofiske projekter, foredragsvirksomhed og mange andre tiltag.

Af samme grund fik netværket i første omgang navnet ”Netværk for kvinder i filosofiske fag” (KiFF), der skulle favne bredt, og også i navnet inkludere de kvinder, som ikke arbejder udelukkende med filosofi. I 2015 skiftede netværket navn til det lidt kortere ”Netværk for kvinder i filosofi” (NKIF), dog underforstået at alle kvinder, der har en tilknytning til faget i dets mange grene er velkomne i netværket.

I netværkets begyndelse var der i bestyrelsen stor uenighed om netværkets mål: der tegnede sig en generationskløft mellem en ældre generation, der havde rødder i second wave feminisme, det vi i Danmark kender fra rødstrømperne i 60’erne og 70’erne, og som ønskede indsats på en principiel front, og en generation af yngre ph.d.’er og studerende, der havde en mere pragmatisk tilgang til netværkets arbejde.

Diskussionerne vidnede om, at der trods alt er ændrede forhold for kvinder i akademiske miljøer, siden 1960’erne, og at mange af de yngre filosoffer anser den principielle kamp for at være vundet, mens de praktiske omstændigheder halter bagefter. Siden netværkets grundlæggelse er bestyrelsen kun blevet yngre og det er således den pragmatiske tilgang der i dag vejer tungest, omend ønsket om mere principielle diskussioner fortsat er højt.

De seneste år har netværkets bestyrelse arbejdet med et skel mellem selve netværket og de arrangementer, som bestyrelsen og diverse arbejdsgrupper arrangerer for og i regi af netværket. Bestyrelsen ønsker en høj grad af selvstyring i netværket, og foretrækker at lægge så få begrænsninger ind for medlemmerne som muligt. Der er med andre ord plads til både den principstyrede tilgang til netværket, og til den mere pragmatiske, idet netværket ideelt set skal drives af medlemmerne selv.

Sideløbende med diskussionen om netværkets formål har netværket også måttet diskutere spørgsmålet om mænds adgang til netværket. Efter i mange år at have været genstand for debat, blev netværkets politik i efteråret 2016, at i et netværk for kvinder, hvis formål det er at forbinde kvinder med hinanden, kan mænd netop ikke være medlem. Mænd der sympatiserer med sagen, er dog velkomne til at tilkendegive deres støtte, ved at følge os på facebook og/eller skrive sig op til vores nyhedsbrev (se mere om dette på forsiden). Desuden vil alle aktiviteter som udgangspunkt være åbne for alle køn (jvf. netværkets vedtægter).

Afslutningsvis kan det siges, at det for netværket er en ambition, at dets eksistens og aktiviteter i sig selv vil være med til at underbygge den fortsatte diskussion om netværkets rolle og kvinders muligheder, perspektiver og opgaver i filosofi.