Kvinder på pensum

Her finder du en liste over forslag til relevante pensum-tekster skrevet af kvindelige filosoffer.
Teksterne er sorteret i overordnede emner efter alfabetisk orden.

Emnerne er:

Listen er baseret på anbefalinger fra undervisere på de danske universiteter. Hvis du har tilføjelser (også gerne i emner vi endnu ikke har på listen), så send os endelig en mail!


Du kan finde yderligere ressourcer på følgende andre hjemmesider:

Pensumtekster

Anvendt filosofi

  • Nussbaum, Martha (1999). “Religion and Women’s Rights”, i Kessler, Gary E (red.) Philosophy of Religion: Toward a Global Perspective. Wadsworth; London. 312-325.
  • Uniacke, Suzanne (2016). “The Value of Applied Philosophy”, i Lippert‐Rasmussen, K. et al. (red.) A Companion to Applied Philosophy. John Wiley & Sons, Ltd; Oxford. 34-48 (DOI:10.1002/9781118869109)

Argumentationsteori og metode

  • Bowell, Tracy & Gary Kemp (2010). “Rethorical Ploys and Fallacies (Chap. 4)”, i Critical Thinking, A Concise Guide (CT) ,3. ed. Routledge; London. 99-154

Bevidsthedsfilosofi

  • Markova, I.S., Berrios, G. (2016). “Research in Psychiatry: Concepts and Conceptual Analysis”, Psychopathology 49: 188-194
  • Romdenh-Romluc, Komarine (2007). “Merleau-Ponty’s Account of Hallucination”, European Journal of Philosophy 17: 76–90.

Etik/Moralfilosofi

Kvindelige filosoffer der arbejder med emner relevante for etik/moralfilsofi: G.E.M Anscombe.

Normativ etik

  • Banks, Sarah & Ann Galagher (2009). “Virtue Ethics and Professional Life (chap 2)”, i Ethics in professional life: Virtues for health and social care. Palgrave MacMillan; Houndsmill, Basinstoke. 28-49
  • Christensen, Anne-Marie S. (2011). ”Dydsetik”, i Christensen, A.M.S (red.) Filosofisk etik. Aarhus Universitetsforlag; Århus. 99-120
  • Christensen, Anne-Marie S. (2011). ”Normativ etik – en oversigt”, i Christensen, A.M.S (red.) Filosofisk etik. Aarhus Universitetsforlag; Århus. 21-54
  • Christensen, Anne-Marie S. (2008). Moderne dydsetik. Aarhus Universitetsforlag; Århus (Særligt kap 2: 48-76, og kap 4: 113-132)
  • Thott, Birgitte (1661). Epictetus: Epicteti liden Haandbog som viser hvorledis mand Sindets Rolighed ved det mand om det timelige ret skiønner oc det ey missbruger, kan erlange, Birgitte Thott (kommenteret og overs. fra latin). København, trykt af Matthia Gødicche.
  • Thott, Birgitte (1658). “DEDICATIO” (on women’s intellectual studies) i Lucii Annæi Senecæ den Vitberømte oc nafnkundige Philosophi eller Vissdoms-elskeris Skrifter. Digitalisering 2019 (Rex) af udgave: Sorøe: trykt af Georg Hantsch.
  • Pahuus, Anne Marie (2011). “Nærhedsetik” i Christensen, A.M.S (red.) Filosofisk etik. Aarhus Universitetsforlag; Århus.

Bioetik

  • Anderson, Elizabeth (2004). “Animal rights and the values of nonhuman life” i Sunstein, Cass & Martha Nussbaum (red.) Animal rights: Current debates and new directions, Oxford University Press. 
  • Ballantyne, Angela (2014). “Exploitation in cross-border reproductive care”, The international journal of feminist approaches to bioethics, 7(2): 75-99.
  • Barclay, Linda (2016). “A natural alliance against a common foe? Opponents of enhancement and the social model of disability”, i Clarke, Steven et al. (red.) The ethics of human enhancement: Understanding the debate. Oxford University Press.
  • Battin, Margaret P. (2003). ”Bioethics”, i Frey, R. G. & Wellman, Christoffer Heath A Companion to Applied Ethics. Blackwell Publishing Ltd.
  • Beauchamp, Tom L & Ruth Faden (1986). “The concept of autonomy (chap 7)”, i A history and theory of informed consent. Oxford University Press. 235-268
  • Bullock, Emma C. (2015). “Assisted dying and the proper role of patient autonomy” i Cholbi, M. & J. Varelius (red.) New directions in the ethics of assisted suicide and euthanasia. Springer.
  • Christiansen, Andreas; Karin Jonch-Clausen & Klemens Kappel (2017). “Does controversial science call for public participation? The case of GMO skepticism”, The Ethics Forum/Les Ateliers de l’éthique, 12(1):26-50
  • Denny, Colleen C; Christine Grady (2007). “Clinical research with economically disadvantaged populations”, Journal of Medical Ethics, 33(7): 382-385.
  • Hallowell, Nina (2009). “Consent to genetic testing: A family affair?”, i Corrigan, Oonagh et al. (red.) The limits of consent. Oxford University Press.
  • Hawkins, Jennifer S. & Ezekiel J. Emanuel (2008). Exploitation and Developing Countries. Princeton University Press. (particularly: “Case studies: The Havrix Trial and the Surfaxin Trial”).
  • Kongsholm, Nana Cecilie Halmsted; Jesper Lassen & Peter Sandøe (2018). “I didn’t have anything to decide, I wanted to help my kids – an interview-based study of consent procedures for sampling human biological material for genetic research in rural Pakistan, AJOB”, Empirical Bioethics, (DOI:10.1080/23294515.2018.1472148)
  • Krutzinna, Jenny (2017). “Beyond an open future: Cognitive enhancement and the welfare of children”, Campbridge Quarterly of Healthcare Ethics, 26:313-325.
  • Kuhse, Helga (1998). “Why killing is not always worse – and sometimes better – than letting die”, Cambridge Quarterly of Healthcare ethics, 7(4): 371-374.
  • Levine, Carol; Ruth Faden, Christine Grady et al. (2004). “The limitations of ‘vulnerability’ as a protection for human research participants”, The American Journal of Bioethics, 4(3): 44-49.
  • Luna, Florencia (2009). “Elucidating the concept of vulnerability: Layers not labels”, The International Journal of Feminist Approaches to Bioethics, 7(1): 121-139.
  • Manson, Neil C & Onora O’Neill (2007). “How to rethink informed consent”, i Rethinking Informed Consent in Bioethics. Cambridge University Press.
  • Nielsen, Lisbeth W (2014). “The concept of nature and the enhancement technologies debate”, i Savulescu et al. (red.) Enhancing human capacities. Blackwell Publishing.
  • Nussbaum, Martha (1998). “Whether from reason or prejudice: taking money for bodily services”, Journal of Legal Studies vol. 27, 693–724. 
  • O’Neill, Onora (2002). “Principled autonomy and genetic technologies”, i Autonomy and trust in bioethics. Cambridge University Press.
  • O’Neill, Onora (2002). “Autonomy, individuality and consent”, i Autonomy and trust in bioethics. Cambridge University Press.
  • Purdy, Laura M. (1990). “Are pregnant women fetal containers?”, Bioethics, 4(4):273-91.
  • Richards, Janet R. (2010). “Consent with inducements: The case of body parts and services”, i Miller, Franklin & Alan Wertheimer (red.): The ethics of consent: Theory and practice. Oxford University Press.
  • Roache, Rebecca (2018). “What sort of person could have a radically extended lifespan?”, Journal of Medical Ethics, 44(4):217-218
  • Rogers, Wendy (2014). “Vulnerability and bioethics”, i Mackenzie, Catriona et al. (red.) Vulnerability. Oxford University Press.
  • Rogers, Wendy; Catriona Mackenzie, and Susan Dodds (2012). ”Why Bioethics Needs a Concept of Vulnerability”, The international journal of Feminist Approaches to Bioethics, 5(2): 11-38. 
  • Sample, Ruth (2003). “What is bad about exploitation?”, i Exploitation. What it is and why it’s wrong. Rowman & Littlefield Publishers inc.
  • Satz, D (2010). Why Some Things Should Not be for Sale, New York: Oxford University Press.
  • Schermer, Maartje (2017). “On the argument that enhancement is ‘cheating’” i ter Meulen, Ruud et al. (red.) Rethinking cognitive enhancement. Oxford University Press.
  • Takal, Tuija (2004). “The (im)morality of (un)naturalness”, Cambridge Quarterly of Healthcare Ethics, 13(1):15-19.
  • Thompson, Judith Jarvis (1971). “A defense of abortion”, Philosophy & Public Affairs, 1(1): 47-66.
  • Wenner, Danielle (2016). “Against permittted exploitation in developing world research agreements”, Developing World Bioethics, 16(1):36-44. 
  • Wilkinson, Ruth Hannah (2010). “Genetic Information: important but not “exceptional”, Identity in the Information Society, 3(3):457-472.

Metaetik

  • Christensen, Anne Marie S (2011). ”Non-naturalistisk realisme”, i Christensen, A.M.S (red.) Filosofisk etik. Aarhus Universitetsforlag; Århus. 355-376         
  • Diamond, Cora (2013). “Reading the Tractatus with G. E. M. Anscombe (chap22)”, in The Oxford Handbook of The History of Analytic Philosophy, Oxford University Press; Oxford.
  • Foot, Philippa (1958). ”Moral Arguments”, Mind 67/268: 502-13 
  • Little, Margarat Olivia (2000). ”Moral Generalities Revisited” in Little, Margarat Olivia & Brad Hooker (red.) Moral Particularism. Clarendon Press; Oxford. 276-304
  • Roeser, Sabine (2009). “The Relation between Cognition and Affect in Moral Judgments about Risk”, i Asveld, Lotte & Sabine Roeser (red.) The Ethics of Technological Risk. Earthscan; London. 182-201
  • Roeser, Sabine (2011). “Affectual Intuitionism” i Moral Emotions and Intuitions. Palgrave Macmillan. 138-179 
  • Young, Iris Marion (2011). “The Ideal Impartiality and the Civic Public (Chap. 4)”, i Justice and the Politics of Difference. Princeton University Press; Princton. 96-121

Feministisk filosofi

  •  Alanen, Lili & Charlotte Witt (red.) (2004). Feminist Reflections on the History of Philosophy, Dordrecht/Boston: Kluwer Academic Publishers
  • Antony, Louise & Charlotte Witt (red.) (1993). A Mind of One’s Own: Feminist Essays on Reason and Objectivity, Boulder, CO: Westview Press.
  • Butler, Judith (1990). Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity, New York: Routledge.
  • Deutscher, Penelope (1997). Yielding Gender: Feminism, Deconstruction, and the History of Philosophy, London and New York: Routledge.
  • Gilligan, Carol (1993). In a different voice, Harvard University Press. 
  • Hutton, Sarah (2015). “ ’Blue-eyed Philosophers Born on Wednesdays’: An Essay on Women and the History of Philosophy”, The Monist 98: 7–20
  • Okin, Susan Moller (1980). Women in Western Political Thought, Princeton University Press.
  • O’Neill, Eileen (1998). “Disappearing Ink: Early Modern Women Philosophers and Their Fate in History” i Philosophy in a Feminist Voice: Critiques and Reconstructions, Kourany, Janet (red.), Princeton: Princeton University Press, 1998. 17-62
  • Schiebinger, L (1989). The Mind Has No Sex? Women in the Origins of Modern Science, Harvard University Press, Cambridge.
  • Schurman, Anna Maria van (1998). Whether a Christian Woman Should Be Educated, Irwin, Joyce (red. og overs.), Chicago: University of Chicago Press.
  • Willett, Cynthia, Ellie Anderson & Diana Meyers (2016). “Feminist Perspectives on the Self” i The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Winter Edition), Edward N. Zalta (red.).

Filosofihistorie

Metode

  • Ebbersmeyer, Sabrina (2018). “Female Curiosity Preconditional and Women’s Voices from the Renaissance to The Early Modern Era” i Curiosity and The Passions of Knowledge from Montaigne to Hobbes, Rome. 139-160.
  • Witt, Charlotte & Lisa Shapiro (2018). “Feminist History of Philosophy”, The Stanford Encyclopedia of Philosophy.

Antikken

  • Annas, J., 1993, The Morality of Happiness, New York and Oxford: Oxford University Press. (Om stoikerne og stoicisme) 
  • Deslauriers M (2003). “Aristotle on the Virtues of Slaves and Women”, Oxford Studies in Ancient Philosophy 25: 222-229. 
  • Deslauriers, M (2009). “Sexual Difference in Aristotle’s Politics and His Biology”, Classical World, 102.3: 215– 231. 
  • Lange, L (1983). “Woman is not a Rational Animal: On Aristotle’s Biology of Reproduction”, i Discovering Reality, udg. S. Harding og M. B. Hintikka. Dordrecht. 1-16.

Renæssancens og nyere tids filosofi

  • Conway, Anne (1996). The Principles of the Most Ancient and Modern Philosophy, Allison P. Coudert & Taylor Corse (red.). Cambridge: CUP. 3-70. 
  • Elisabeth of Bohemia (2007). The correspondence between Elisabeth of Bohemia and René Descartes, Lisa Shapiro (red. & trans). Chicago: The University of Chicago press. 
  • Tarabotti, Arcangela (2004). Paternal Tyranny, Letizia Panizza (red. & trans.). Chicago: UCP.
  • Thott, Birgitte (1661). Epictetus: Epicteti liden Haandbog som viser hvorledis mand Sindets Rolighed ved det mand om det timelige ret skiønner oc det ey missbruger, kan erlange, Birgitte Thott (kommenteret og overs. fra latin). København, trykt af Matthia Gødicche.
  • Thott, Birgitte (1658). “DEDICATIO” (on women’s intellectual studies) i Lucii Annæi Senecæ den Vitberømte oc nafnkundige Philosophi eller Vissdoms-elskeris Skrifter. Digitalisering 2019 (Rex) af udgave: Sorøe: trykt af Georg Hantsch.
  • Wollstonecraft, Mary. A Vindication of the Rights of Men and A Vindication of the Rights of Women and Hints . Ed. by Sylvana Tomaselli, Cambridge: Cambridge University Press 2009. Introduction, Chapters 1 and 2 ; pp. 74 -108
  • Alenius, Marianne (1983). “Seneca-oversætteren Birgitte Thott” i Danske Studier, København. 5-47. 
  • Ebbersmeyer, Sabrina (2018). “Female Curiosity Preconditional and Women’s Voices from the Renaissance to The Early Modern Era” i Curiosity and The Passions of Knowledge from Montaigne to Hobbes, Rome. 139-160.
  • Hutton, Sarah (2015): “’Blue-eyed Philosophers Born on Wednesdays: An Essay on Women and the History of Philosophy”, The Monist, 98: 7–20.
  • Lloyd, Sharon A. & Sreedhar, Susanne (2018). “Hobbes’s Moral and Political Philosophy”The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Summer Edition)
  • O’Neill, Eileen (1998). “Disappearing Ink: Early Modern Women Philosophes and Their Fate in History”, i Kourany, Janet (red.) Philosophy in a Feminist Voice: Critiques and Reconstructions. Princeton: Princeton University Press. 17-62.
  • Rabin, Sheila (2015). “Nicolaus Copernicus”The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Fall Edition).
  • Shapiro, Lisa (2014). “Elisabeth, Princess of Bohemia”The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Winter Edition).
  • Stecher-Hansen, Marianne (2004). “Birghitte Thott” i Danish writers from the Reformation to decadence, 1550-1900. Detroit: Gale, A Bruccoli Clark Layman Book.
  • Tomaselli, Sylvana (2018). “Mary Wollstonecraft”The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Fall Edition)

Kontinentalfilosofi

  • Arendt, Hannah (1958). The Human Condition. The University of Chicago Press, Chicago. 
  • Arendt, Hannah (2003): ”Labor, work, action”, i The Portable Hannah Arendt, Penguin books.
  • Dastur, Françoise (2007). “Philosophy and Non-philosophy according to Merleau-Ponty”, i Baldwin T (red.) Reading Merleau-Ponty on Phenomenology of Perception. Routledge; London. 152-163
  • Kristeva, Julia (1982). “Approaching Abjection”, i Powers of Horror. An Essay on Abjection; New York, Columbia University Press. 1-18
  • Romdenh-Romluc, Komarine (2007). “Merleau-Ponty and the Power to Reckon with the Possible”, i Baldwin T (red.) Reading Merleau-Ponty on Phenomenology of Perception. Routledge; London.

Ontologi/Metafysik

  • Conway, Anne (1996). The Principles of the Most Ancient and Modern Philosophy, Allison P. Coudert & Taylor Corse (red.). Cambridge: CUP. 3-70. 
  • Cockburn, Catharine (1751). The Works of Mrs. Catharine Cockburn, Theological, Moral, Dramatic, and Poetical. 2 vols. J. & P. Knapton; London.
  • Duran, Jane (2013). “Early English Empiricism and the Work of Catherine Trotter Cockburn”, Metaphilosophy 44: 485-495.
  • Gill, Mary-Louise (2005). “Method and Metaphysics in Plato’s Sophist and Statesman“, i Zalta, Edward N (red.) The Stanford Encyclopedia of Philosophy. (Stanford Encyclopedia)
  • Gill, Mary-Louise (2005). “Myles Burnyeat’s Map of Metaphysics Zeta” Critical Notice, Philosophy Quarterly 55. 117-24
  • Gill, Mary-Louise (1989). Aristotle on Substance: The Paradox of Unity. Princeton University Press.
  • Sheridan, Patricia (red.) (2006). Catharine Trotter Cockburn: Philosophical Writings. Peterborough, ON: Broadview Press.

Kvindelige filosoffer der arbejder med emner relevante for ontologi: Karen Bennett, Helen Beebee, Anna-Sofia Maurin, Maureen Donnelly, Laurie Paul, Nancy Cartwright, Helen Steward, Agnes Heller

Philosophy of Emotion

  • Ferran, Íngrid Vendrell (2015). “The Emotions in Early Phenomenology“, Studia Phaenomenologica 15:349-374.
  • Ferran, Íngrid Vendrell (2019). “Empathy, Fiction and Imagination“, Special Issue Topoi
  • Roeser, Sabine (2011). Moral Emotions and Intuitions. Palgrave Macmillan; Chippenham & Eastbourne.
  • Zagzebski, Linda (2003). “Emotion and Moral Judgment”, Philosophy and Phenomenological Research, 66:104–24.

Politisk filosofi

  • Anderson, Elizabeth (1999). “What is the Point of Equality?”, Ethics 109: 287-337.
    Anderson, Elizabeth (2010). The Imperative of Integration. Princeton: Princeton University Press.
  • Arendt, Hannah (1958). The Human Condition. The University of Chicago Press, Chicago.
  • Butler, Judith (1990). “Subjects of Sex/Gender/Desire (Chap 1)”, i Gender Trouble. Routledge: New York.
  • Casal, Paula (2007). “Why Sufficiency is Not Enough”, Ethics, 117 (2): 296-326.
  • Cordelli, Chiara (2015). “Distributive Justice and the Problem of Friendship”, Political Studies, 63 (3): 679-695.  
  • Dalla Costa, Mariarosa (1973). “Women and the subversion of the community”, i Dalla Costa, Mariarosa & Selma James (red.) The Power of Women and the Subversion of the Community. Falling Wall Press; Bristol.
  • Fourie, Carine & Annette Rid (red.) (2016). How Much Is Enough? Sufficiency and Thresholds in Health Care. Oxford University Press;Oxford.
  • Fraser, Nancy (1995). “From Redistribution to Recognition? Dilemmas of Justice in a ‘Post-Socialist Age’ ”, New Left Review, 1(212): 68-93.
  • Fraser, Nancy& Linda Gordon (2013). “A Genealogy of ‘Dependency’: Tracing a Keyword of the US Welfare State”, i Nancy Fraser Fortunes of Feminism: From State-Managed Capitalism to Neoliberal Crisis. Verso;London & New York. 83-110.
  • Ghaus, Anca (2017). “Love and Justice: A Paradox?”, Canadian Journal of Philosophy. 47 (6) : 739-759
  • Herzog, L (2013). The Invention of the Market: Smith, Hegel and Political Theory.  Oxford: Oxford University Press.
  • Mouffe, Chantal (1993). “Introduction” + “Radical Democracy: Modern or Postmodern?”, i The Return to The Political. Verso;London & NEw York. 1-22
  • Mouffe, Chantal (1993). “Politics and the Political”, i On the Political: Thinking in Action. Routledge;New York. 8-20
  • Luxemburg, Rosa (2010). “Women’s Suffrage and Class Struggle”, i LeBlanc, Paul & Helen C Scott (red.) Socialism or Barbarism: The Selected Writings of Rosa Luxemburg. Pluto Press;London. 166-172
  • Nussbaum, Martha (1990). “The Discernment of Perception: An Aristotelian Conception of Private and Public Rationality (Chap 2)”, i Love’s Knowledge: Essays on Philosophy and Literature. Oxford University Press;Oxford. 
  • Nussbaum, Martha (2000). Women and Human Development. Cambridge University Press;Cambridge.
  • Nussbaum, Martha (2011). Creating Capabilities. Cambridge, MA: The Belknap Press of Harvard University Press.
  • Olsaretti, Serena (2013). “Children as Public Goods?”, Philosophy and Public Affairs, 41 (3): 226-258. 
  • Olsaretti S (2004). Liberty, Desert, and the Market. Cambridge: Cambridge University Press.
  • Pateman, Carole (1988). The Sexual Contract. Stanford: Stanford University Press.
  • Radin J (1996). Contested Commodities. Cambridge MA: Harvard University Press.
  • Robeyns, Ingrid (2006). “The Capability Approach in Practice”, Journal of Political Philosophy, 17 (3): 351-376. 
  • Sats, Debra (2010). Why Some Things Should Not Be for Sale. Oxford: Oxford University Press. 
  • Stemplowska, Zofia (2008). “Holding People Responsible for What They Do Not Control”, Politics, Philosophy, and Economics, 7: 355-377. 
  • Stemplowska, Zofia (2009). “Making Justice Sensitive to Responsibility”, Political Studies, 57: 237-259.
  • Valentini, Laura (2009). “On the Apparent Paradox of Ideal Theory”, Journal of Political Philosophy, 17 (3): 332-355. 
  • Wollstonecraft, Mary (2010). A vindication fo the rights of women, Sheila Rowbotham (red.) Verso Books.
  • Young, Iris M. (1990). Justice and the Politics of Difference. Princeton: Princeton University Press.
  • Ypi, Lea (2008). “Statist Cosmopolitanism”, Journal of Political Philosophy, 16 (1): 48-71.

Retsfilosofi

  • MacKinnon, C. (1983). “Feminism, Marxism, Method, and the State: Toward Feminist Jurisprudence”, Signs: Journal of Women in Culture and Society, 8(4), 635–558. 
  • MacKinnon, C. (1982). “Feminism, Marxism, Method, and the State: An Agenda for Theory”, Signs: Journal of Women in Culture and Society, 7(3), 515 – 544. 
  • Nussbaum, M. (1999). “The Feminist Critique of Liberalism”, i Sex and Social Justice. Oxford: Oxford University Press. 55 – 80

Teknologifilosofi

  • Arendt, Hannah (2003). “The ‘Vita Activa’ and the Modern Age”, i Scharff, R.C. & Val Dusek (red.) Philosophy of Technology. The Technological Condition. An Anthology. Blackwell Publishing. 389–405.
  • Wajcman, J. (2004). “Male Designs on Technology”, i Techno-Feminism. Polity Press;Cambridge.  10–31. 

Kvindelige filosoffer der arbejder med emner relevante for teknologifilosofi: Sherry Turkle (antropolog), Aimee van Wynsberghe

Økologi- og miljøfilosofi

  • Carson, Rachel (2002, opr. 1962). Silent Spring. Mariner Books; Boston.

Beskrivelse: Carsons Silent Spring er bredt anerkendt som værket, der igangsatte den moderne klimabevægelse. I sin bog beviser Carson en række negative miljø- og sundhedsmæssige følger ved anvendelse af pesticider, og hun påberåber en større opmærksomhed på naturens plads i menneskets liv. Carsons bog fik helt håndgribelige konsekvenser i den amerikanske miljølovgivning, der efterfølgende forbød anvendelse af visse pesticider i landbrug samt virksomheders udledning af kemiske stoffer i naturen.   

  • Csutora, M (2012). “One More Awareness Gap? The Behaviour–Impact Gap Problem” i Journal of Consumer Policy35. 145–163.

Beskrivelse: Csutora beskriver her sin forskning om, hvordan bæredygtig adfærd påvirker klimaet. Indtil nu har der været en forestilling om, hvilken påvirkning sådan adfærd har, men der har ikke været en reel undersøgelse. Csutora stiller spørgsmål til, hvor stor en reducering af klimabelastende udledninger, der kan opnås gennem frivillige handlinger, der ikke påvirker socioøkonomiske faktorer.

  • Davis, Heather; Todd, Zoe (2017). “On the Importance of a Date, or Decolonizing the Anthropocene” i ACME Journal,16 No. 4. 761-780.

Beskrivelse: Davis og Todd argumenterer for, at den antropocæne tidsalders begyndelse skal revurderes fra at være forstået som en relativ ny geologisk tidsalder til snarere at skulle begynde samtidig med kolonisering af Nord- og Sydamerika. Den antropocæne tidsalder er ikke en ny begivenhed men snarere fortsættelsen af en koloniserende praksis, der indebærer folkemord, berøvelse og anderledes behandling af miljøet. Dertil argumenterer de for, at den antropocæne tidsalder forudsætter en adskillelse af sind, krop og miljø, der ideologisk og historisk kan sammenkædes med kolonisering, og derfor giver det mening at sammentænke behandlingen af det antropocæne med postkolonial teori. 

  • Jasanoff, Sheila (2001). “Environmental Philosophy and its Neighbours – Law”, i Jamieson, Dale (red.) A Companion to Environmental Philosophy. Blackwell Publishing; Massachusetts. 331-346.

Beskrivelse: Jasanoff giver en historisk gennemgang af amerikansk miljølovgivning, hvor hun tager specifikke cases i brug. Kapitlet er brugbart for den, der gerne vil have et bredt overblik over, hvordan lovgivningen på miljøområdet har udviklet sig. Der kan drages paralleller til en generel vestlig miljøforståelse, der ikke kun er amerikansk funderet. 

  • Haraway, Donna (2016). Staying with the Trouble: Making Kin in the Chthulucene. Duke University Press; Durham.

Beskrivelse:Staying with the Trouble foreslår Harraway, at vi afskaffer termen om det antropocæne, der indtil nu har været begrebsliggørende for den tidsalder, hvor menneskets forhold til Jorden er ressourcedrevet og instrumentaliserende. I stedet ønsker Harraway at anerkende vores tid som den Chthulucene, hvor arter på tværs sameksisterer, og hvor vi må gentænke, hvordan vi lever med Jorden i stedet for på jorden. Det humane og non-humane må sammentænkes og forstås at være internt forbundne størrelser, der ikke længere kan adskilles. Harraways bog er et konkret eksempel på, hvordan nogle teoretikere afviser den herskende miljø-diskurs for i stedet at foreslå nye. Først ved at undslippe den gældende diskurs, kan man finde nye alternative perspektiver på klimaforandringer.  

  • Massey, Doreen (1994). Space, Place and Gender. Polity Press; Cambridge. 

Beskrivelse: Massey arbejder med feltet radikal geografi, der indebærer en ny måde at tænke forestillingen om geografi på. Fremfor at forstå geografi, stedet, som den passive modpart til den dynamiske tid, foreslår Massey, at geografien også er en aktiv faktor, der evner at transcendere og være historieskabende. Masseys fremlægning af en ny geografisk forståelse er væsentlig og radikal, fordi den lægger op til et større brud med dualismetænkningen, der opdeler begreber i modpoler, hvoraf den ene konstant vil være højere værdsat i et begrebshierarki. Et opgør med begrebshierarkiet er også det, der foranlediger Massey til at inddrage paralleller til feministisk tænkning, og hun pointerer f.eks., at tid tildeles traditionelt ”maskuline” kvaliteter, hvorimod stedet, eller geografien, tildeles ”feminine”.  

  • Shiva, Vandana (2015). The Violence of the Green Revolution. Third World Agriculture, Ecology, and Politics. University of Kentucky Press; Kentucky.

Beskrivelse: Shivas bog undersøger de sociale implikationer ved implementeringen af moderne landbrug i udviklingslande med særligt fokus på Indien. Shiva argumenterer for, at anvendelsen af moderne landbrugsstrategier underkender og ødelægger den alternative tilgang til landbrug, som har eksisteret i flere bondesamfund, og det tilhørende politiske system. Afviklingen af biodiversitet og jordens frugtbarhed har ledt til sociale og politiske konflikter. Samme moderne videnskab, der søger at finde teknologiske løsninger på sociale og politiske problemer, er altså også årsagen til flere konflikter. Shivas bog er en god indførsel i en intersektionel tilgang til økologi, der også inkluderer overvejelser om sociale problemstillinger. 

Økofeminisme

  • Buckingham, Susan (2004). “Ecofeminism in the twenty-first century”, The Geographical Journal 170(2): 146-154.

Beskrivelse: Buckingham argumenterer for, at kønsperspektiver ofte har været glemt i klimadebatten. Kønsperspektivers nylige indpas i debatten foregår i en spænding mellem en business-as-usual inklusion, med lidt til intet potentiale for omfattende transformation, og en dybdegående økofeministisk tænkning med seriøse initiativer koblende mennesker og miljø. Artiklen giver et godt overblik over økofeministisk historie og strømninger.

  • Franklin, Sarah, Celia Lury & Jackie Stacey (2000). Global Nature, Global Culture. SAGE Publications; New York.

Beskrivelse: Forfatterne undersøger relationen mellem køn og globalisering, hvor de ser på forhold såsom identitet, subjektet og kroppen. Skellet mellem ”det naturlige” og ”det globale” fungerer som analysestrategier, som de anvender til at tilgå kulturteori.

  • Gaard, Greta (2004). “Toward a queer ecofeminism”, i Stein, Rachel (red.) New perspectives on environmental justice – gender, sexuality, and activism, Rutgers University Press. 21-44. 

Beskrivelse: I artiklen sammenligner Gaard narrativer og dualismer mellem køn, natur og seksualitet. Hun plæderer for at økofeminisme og queerteori behøver hinanden for at være oprigtigt inklusive og effektive. Gennem Sedgwicks teori om queer personers backgrounding, eksklusion, inkorporation og homogenisering viser hun en patriarkalsk, vestlig erotofobi som er bundet op på samme dualistiske system som feminisme, økofeminisme og queer teori alle er en del af. Hun argumenterer for, at afmonteringen af disse konceptuelt undertrykte positioner er gensidigt afhængige, eftersom de alle deler samme dominante modpol, og at samarbejdet åbner op for nye analyser.

  • Mallory, Chaone (2018). “What’s in a name? In defense of ecofeminism (not ecological feminism, feminist ecology, or gender and the environment)”, Ethics and the Environment, 23(2), 11-35.

Beskrivelse: Mallory redegør for den historisk antagonistiske debat mellem radikal og postmodernistisk økofeminisme. Radikal økofeminisme har været særligt kritiseret for essentialisme, og for at opretholde den dualistiske inddeling der fremstiller kvinder som mere forbundet til natur og krop end mænd. Postmoderne eller liberal økofeminisme har derimod været kritiseret for at påtage en traditionelt maskulin form for rationalisme og videnskab som centrale midler i kvindefrigørelse, hvorved devalueringen af traditionelt feminine ”bløde” værdier fortsættes. Mallory udpensler i stedet forskellen på ’økofeminin’ og ’økofeminist’, og hun plæderer for en inkluderende økofeminisme (der ikke afviser alternativer til maskuline videns-monopoler), hvor perspektiver værdsættes for deres forskellige subversive egenskaber: Såsom at radikal økofeminisme opvaluerer traditionelt devaluerede feminine kvaliteter og grupper, mens postmoderne økofeminisme gendriver binaritet og essentialisme.

  • Merchant, Carolyn (1995). Earthcare – women and the environment. Routledge; London.

Beskrivelse: Merchant klargør at økofeminisme ikke handler om at kvinder skal rydde miljøet op som planetens husmødre men ud over essentialistiske opfattelser af køn. Teoretisk, historisk og praktisk opgørelse for forbindelsen mellem køn og miljø. Merchant kritiserer de traditionelle narrativer de bindes op på kvinder og natur såsom de kendte symboler jomfru og moder, uberørt og frugtbart land, og sætter dem i relation til kolonialistiske og kapitalistiske narrativer om udvikling via ekstraktion. Kritik af eurocentrisme, hvide og maskuline privilegier og viden(skab)smonopoler. Merchant appellerer for en alternativ relation mellem mennesker og natur baseret på en partnerskabsetik.

  • Mies, Maria & Vandana Shiva (2014): Ecofeminism. Zed Books; London.

Beskrivelse: I bogen analyserer Mies og Shiva store dele af det globale samfunds strukturer: videnskabens krav på objektivitet og universalisme, eurocentrisme og imperialismens (fortsatte) udnyttelse af naturlige ressourcer i det globale syd, og de kritiserer behovet for at industrialisere udviklingslande som et Vestligt økonomisk initiativ, der går hårdest ud over kvinder, børn og det naturlige miljø. Samtidig stilles der spørgsmålstegn ved, hvad ’frihed’ er og hvordan begrebet bruges i narrativer om det frie marked. Mies og Shiva plæderer for en ny samfundsorden hvor oprindelige folks – særligt kvinders – viden genetableres som værdifuldt og nødvendigt for en bæredygtig subsistensøkonomi frem for den herskende patriarkalske kapitalisme hvis grundtræk er udnyttelse og ulighed.

  • Stein, Rachel (2004). “Introduction”, i Stein, Rachel (red.) New perspectives on environmental justice – gender, sexuality, and activism. Rutgers University Press; New Jersey.

Beskrivelse: Beskriver kvinder i det globale syd, etniske minoriteter samt fra arbejderklassen som både centrale og majoriteten i globale græsrodsorganisationer. Deres engagement opstår ofte fra en konkret behov for at beskytte og værne om deres kultur og samfund inklusiv natur (områder og ressourcer), og denne gruppe er generelt overset i vestlige diskurser om køn og miljø. Demografiens engagement går også på tværs af akademi og politik, og samtidig redegøres det for synspunktet at denne demografi har større potentiale som drivkraft for forandring, da de har mindre investeret i status quo (sammenlignet med en maskulin og hvid befolkning).

Økologi i alternativ teori

  • Bateson, Nora (2016). Small Arcs of Larger Circles. Framing through other patterns. Triarchy Press; Bridport.

Beskrivelse: Bateson præsenterer en ny tænkning, der er funderet på økologisk æstetik og mønsterforståelse. Frem for at forstå verden lineært opfordrer hun til et nyt sprog og en anden verdensforståelse, der afspejler økosystemet og fungerer på gensidige, cirkulære og holistiske vilkår. Bateson kommer ind på temaer såsom migration, økonomi, bæredygtighed og etik. 

  • Neimanis, Astrida (2019). Hydrofeminisme: Eller, om at blive en krop af vand. Overs. Elena Lundqvist Ortíz og Miriam Helena Wistreich. Laboratoriet for Æstetik og Økologi; København.

Beskrivelse: Neimanis’ bog om hydrofeminisme præsenterer en holistisk tilgang til, særligt kvindens, krop. Vandet er den samlende kræft, der forbinder mennesket til Jorden og alle arter.