Tid: 21. september 2017, 14:01-17:00
Sted: Lokale 5B.1.08, KUA 3, Københavns Universitet | Karen Blixens Plads 16, 2300 København S.
NKiF afholder igen i år et brag af en semesterstartsforlæsning!
Se plakaten for arrangementet her.
Forud for oplægsdelen afholdes foreningens generalforsamling. Ønsker man at stille op til bestyrelsen, er det afgørende at deltage i generalforsamlingen. Ellers kan man blot dukker op fra kl. 14:30.
Alle er velkomne til dele af eller hele arrangementet.
Dagens program er som følger:
14:01 – 14:30 – Generalforsamling m. valg til bestyrelse. Se dagsorden her
14:45 – 14:55 – Kort intro v. NKiF
14:55 – 15:35 – Oplæg v. Arman Teymouri Niknam: ‘Extreme credulity’ and open eyes: Mistillidens goder og tillidens væsen hos protofeministen Mary Wollstonecraft.
15:35 – 16:15 – Oplæg v. Nana Halmsted Kongsholm: Interpersonel vs. institutionel tillid til hospitalsvæsnet – fejlslutning eller nyt paradigme?
16:15 – 17:00 – Netværks hygge m. snacks
17:00 – Vi går mod Halifax, Amagerbro Torv for at spise sammen
Middag på Halifax er på egen regning.
Abstracts for oplæg:
‘Extreme credulity’ and open eyes: Mistillidens goder og tillidens væsen hos protofeministen Mary Wollstonecraft
v. Arman Teymouri Niknam
Mens forskning i tillid efterhånden er velkendt inden for felter som sociologi og filosofi, er der først for nyligt begyndt at komme fokus på tillid inden for studier af litteratur. I Mary Wollstonecrafts roman The Wrongs of Woman; or Maria fortæller hovedpersonen Maria, hvordan hun formåede at opfatte sin mands dårligdomme efter at have givet slip på sin overdrevne godtroenhed. Da Maria ’åbnede sine øjne’, blev hendes mands ondskabsfulde opførsel tydelig for hende. I romanen er evnen til at udvise mistillid – og handle på denne – sammenflettet med forsøg fra kvinders side på at kæmpe imod patriarkalsk undertrykkelse. Mistillid spiller således en rolle for forsøg på kvindefrigørelse i Mary Wollstonecrafts litteratur og tænkning. Samtidig er gavnligheden af tillid ikke udelukket i hendes værker, ej heller en spontan form for tillid, som minder om K. E. Løgstrups forståelse af tilliden som værende en suveræn livsytring.
Interpersonel vs. institutionel tillid til hospitalsvæsnet – fejlslutning eller nyt paradigme?
v. Nana Halmsted Kongsholm
”Jeg stoler ikke på hospitalsvæsenet.” Sådan lyder det overordnede budskab fra de mange artikler om danske patienters oplevelser med hospitalsvæsnet, der de sidste år har fyldt godt i mediebilledet. Dette rejser et interessant og samfundsrelevant spørgsmål: hvorfor ser vi denne tillidskrise blandt danske patienter, og hvad kan og skal vi gøre ved det?
I den filosofiske litteratur skelnes der normalt mellem interpersonel og institutionel tillid. Hvor interpersonel tillid henviser til den type tillid vi som individer kan have til andre individer omkring os, henviser institutionel tillid til den type tillid vi som individer har til institutioner i samfundet.
Min tese, som jeg vil udforske i dette oplæg, er følgende: hospitaler opererer generelt efter standarder der associeres med institutionel tillid, men patienter har derimod tilbøjelighed til at tillægge hospitaler og dets personale en tillid der snarere er interpersonel af natur – og det er dette misforhold mellem de to typer tillid, der er medvirkende årsag til de mange nylige tillidskriser. Jeg vil diskutere hvorvidt dette skal ses som en fejlslutning fra patienternes side, eller om det snarere skal ses som en nødvendig opfordring til at gentænke hvordan vi skal forstå tillid i en hospitalskontekst, særligt med hensyn til hvilken rolle interpersonel tillid spiller.
